Beskrivelse
Med Greenfire pilleovnen har Heta gjort det nemmere at opvarme boligen, uden at gå på kompromis med komforten. Den fuldautomatiske pilleovn ligner en almindelig brændeovn med glaslåge og synlige flammer, der spreder hygge i stuen. Forskellen er at den bruger træpiller som brændsel, hvor arbejdet er reduceret til, at fylde træpiller i magasinet hver 2. dag ved konstant drift.
Greenfire er elektronisk styret og forsynet med en termostat, så den reguleres lige så præcist som en radiator. Greenfire kan enten reguleres manuelt fra 1,5-6 kW eller indstilles til autodrift, så temperaturen reguleres efter behov. Optænding i pilleovnen sker ved hjælp af den elektroniske tænding, der sørger for flammer inden for 1 minut. Som ekstra udstyr kan der tilkøbes et GSM eller WIFI-modul, så du kan starte ovnen med din smartphone – det gør den specielt velegnet til placering i sommerhuset. Den er desuden udstyret med fjernbetjening.
En børnesikring i lågen betyder, at de små pillefingre ikke kommer galt afsted. Hvis lågen åbnes lukker ovnen ned. Topplade kan leveres emaljeret – forhør venligt her om.